Program
Oplev koncerter, aktiviteter, forlystelser og fællesskab med erhvervsskoleelever fra hele Danmark. Gennem et program fyldt med oplevelser hylder vi alle faglærte. Både dem, der netop har afsluttet deres uddannelse, og dem, der stadig er på vej.
LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER

AKTIVITETER
Gå på opdagelse i Tivoli Friheden mellem kl. 14.30 og 16.00. Her står skolerne klar med oplevelser for alle sanser – fra hårstyling, glimmer og kreative værksteder til pimpede cookies, selfieboks, omsorgs-kits og et grønt pusterum, hvor du kan lade op, inden næste koncert eller tur i forlystelserne.
AARHUS TECH
GLIMMER & GLAM
Bliv klar til festen med det sidste touch.
Kig forbi Glimmer & Glam, hvor elever fra Styling og Livsstil på AARHUS TECH hjælper dig med at sætte prikken over i’et på dit Faglært-look.
Bliv klar til dagens oplevelser med et ekstra pift, inden du fortsætter mod koncerter, forlystelser og fællesskab.
Det er gratis, hurtigt og den perfekte måde at starte resten af dagen på.
JU
DET GRØNNE PUSTERUM
Et sted, hvor tempoet sænkes, og der er plads til at trække vejret.
Sæt dig om bålet, rist en skumfidus, nyd de grønne omgivelser og lad indtrykkene bundfælde sig. Uanset om du kommer alene eller med vennerne, er området skabt som et frirum, hvor nærvær, ro og fællesskab er i centrum.
Her er der ingen krav, bare plads til at være. Tag en pause fra musikken og menneskemængden, og lad batterierne op, inden næste tur i rutsjebanen.
AABC
SELFIEBOKS
Træd ud på den røde løber.
Tag en kokkehat på, grib en farverig paryk, fold tommestokken ud eller posér med en vandkande, et stetoskop eller en indkøbspose. Mix og match rekvisitterne og skab et sjovt minde fra dagen – alene eller sammen med vennerne.
Selfieboksen printer billederne ud med det samme, så du får et fysisk fotografi med hjem.
SOSU
OMSORGS-KITS
Hold øje med vores SOSU-assistenter og -hjælpere.
De runderer på pladsen med deres omsorgs-kit under armen og har små ting med i tasken: håndsprit, tyggegummi og andet, der gør dagen endnu mere behagelig.
Mød dem med et smil, hvis de kommer forbi dig i Tivoli Friheden.
SOSU
GLIMMERBAR OG KREABIKS
Plads til leg og kreativitet.
Få malet glimmer på kinderne eller ansigtsmaling.
Har du lyst til at bruge hænderne selv, så hop i kreabiksen, hvor du kan lave badges og armbånd til at tage med hjem som et minde om dagen.
AARHUS TECH
PIMPED COOKIES
Hvor vild kan en cookie blive?
Kig forbi Pimped Cookies, hvor elever fra Vild med Mad på AARHUS TECH forvandler helt almindelige cookies til små, kreative mesterværker. Med lækre toppings bliver hver cookie helt sin egen.
Kom og smag og få inspiration til, hvordan en cookie kan blive lidt ud over det sædvanlige.
